Hvad kan jeg bruge en tagboks til? 

Du kan bruge en tagboks til flere formål. Først og fremmest, så giver den dig mulighed for at tage mere bagage med på turen og sørger samtidig for, at der er plads nok til passagererne. Her skal det siges at særligt bilejere af små biler kan få glæde af denne opbevaringsmulighed, da den kompensere for den manglende plads i bagagerummet. 

 

Ønsker du på nuværende tidspunkt ikke at investere i din egen tagboks, så kan du overveje leje af tagboks. For at bruge en tagboks, skal der monteres nogle bøjler på tager, de kaldes også for tagbøjler. Du skal være opmærksom på den maksimale lasteevne i kilo på tagbøjlerne. Det er vigtigt at du ikke laster boksen med mere, end hvad tagbøjlerne kan bære. 

 

Guide til montering af din tagboks 

Du skal gøre flere ting, når du vil montere en tagboks. Først skal du fastsætte tagbøjler på din bil. Det er en god idé at vente med at spænde dem fast, til du ved om de sidder ordentligt i forhold til tagboksen. På nogle bilmodeller giver det sig selv, hvor bøjlerne skal sidde, da der på bilens tag allerede er gjort klar til dem. 

 

Det du kan gøre er at lægge tagboksen løst oven på bøjlerne, og teste om du kan åbne bagsmækken uden at den slår mod tagboksen. Du kan også tjekke om tagboksen ligger midt på bilen – altså så tæt på bilens tyngdepunkt som muligt. Når først bøjler og tagboks er justeret på plads, så kan du spænde begge dele fast. Du bør altid følge monteringsinstruktionerne for lige præcis din tagboks.  

Sådan pakker du bedst din tagboks 

Selvom din tagboks kan rumme mange forskellige genstande, så skal du være opmærksom på, at den har en maks belastning. Du må typisk laste den mellem 50-75 kg. Skal du have meget med på turen, så kan det være fristende, at pakke mere end den tilladte vægt. Det anbefales dog ikke, at du udfordrer skæbnen og pakkere mere end det tilladte, da du kan risikere, at bilen bliver ustabil eller at tagboksen bliver ødelagt.  

 

Du pakker bedst din tagboks ved at du sørger for, at det er den del af din bagage, som vejer mindst, der ligger deri. Har du alligevel tunge ting, som skal opbevares i tagboksen under kørslen, så er det en god idé at pakke det så tæt på bilens midte som muligt. Når du pakker en tagboks, så er det vigtigt, at du spænder tingene godt fast, da en hård opbremsning kan få tingene til at rykke sig, og i værste fald smadre din tagboks. Det anbefales også, at du undgår at pakke bilen skævt, da den så bliver ustabil i undvigemanøvrer og ved kraftige vindforhold. Ønsker du ikke at købe din egen tagboks, så er der andre muligheder i form af udlejning af tagboks. Når først du har fået pakket din tagboks, så er det naturligvis også vigtigt, at du sørger for at lukke boksen ordentlig inden du kører afsted. 

 

Til de fleste tagbokse følger der en række lukkeanordninger, som skal klikke, når boksen lukkes til. Inden du kører skal du altid tjekke om boksen er forsvarligt lukket, og at alle lukkeanordninger er klikket i. Det anbefales også, at du låser din boks, så du undgår at den springer op under kørslen. Har du en korrekt forsikring, så vil indholdet som udgangspunkt være dækket, hvis der skulle ske noget med den, når I kører.