Kunsten at shoppe tøj til store kvinder

Selvom mange måske tror at det er svært at finde lækkert tøj i de større størrelser, er vi i Danmark ikke så dårligt stillet på området. Faktisk er der webshops der sælger tøj til store kvinder, og hvor du også kan finde accessories og andre ting der passer til looket du går efter.

Når du shopper efter tøj er det altid vigtigt at have et stort udvalg at vælge i mellem, så du får overvejet alle muligheder, og hvad bedre måde end ved i ro og mag at shoppe over nettet. Det kan man jo gøre fra både sofaen såvel som i bussen på mobilen. Så når først man har fundet det sted man skal shoppe, kommer så det mere besværlige at finde noget der passer. Og især for kvinder der shopper efter plus size tøj, kan det være svært at finde tøj, der både ser godt ud og samtidig også føles godt at have på.

Mange større kvinder begår den fejl at vælge plus size tøj, der er meget løsere, end det egentlig skal være. Mange plus size kvinder antager, at en løsere pasform vil skjule eventuelle ”problemområder”, når det i virkeligheden gør det modsatte. Det meste tøj til store kvinder i dag, tager nemlig højde for formerne i designet, og man skal derfor for så vidt muligt være ærlig med sig selv og vælge en størrelse der passer.

Kendskab til både farver og former, der fremhæver din kropstype er en anden vigtig del af at opbygge en velfungerende garderobe der består af plus size tøj. En anden almindelig misforståelse er, at kvinder der bruger de lidt større størrelser ikke bør bruge farverige sammensætninger, eller tøj med lyse mønstre. Idéen kommer fra at de mørke og ensfarvede farver skulle være mere slankende, men en flot lys farve kan gøre det samme, og det kommer i sidste ende an på den som bør tøjet.

Rene og klassiske linier med et minimum af flæser og unødvendige detaljer går i teorien bedst med de fleste kropstyper, og i Danmark er vi i hvert fald på de fleste arbejdspladser, i forvejen glade for denne tøjstil. For nederdele, vil en linje lige over eller under knæet altid være et sikkert valg for kvinder med en lidt fyldigere figur. Hvad angår bluser har firkantede og runde halsudskæringer en tendens til at gøre skuldrene synes bredere. I stedet kan man med fordel vælge en V-udskæring i plus size tøj, som leder blikket nedad, og dermed skifter fokus på højden. Som tommelfinger regel er de enkle designs og farver det bedste valg til de mere kurvede former, men uanset kropstype bør man aldrig sige nej til et stykke tøj man inderst inde er vild med!

At Shoppe Kjoler i Store Størrelser

At købe kjoler i store størrelser har ikke altid været associeret med den lethed og mængde af udvalg som vi har i dag. Takket være især internettet er danskerne blevet forkælet med designs og linjer fra hele verden. Og da kvalitet og stil går hånd i hånd herhjemme, så betyder det også at der er et kulturelt fokus på tøj. Derfor kan det være rart hvis man er ny i at shoppe tøj i store størrelser, lige at få en hurtig guide til hvordan dette kan klares uden at falde i faldgruberne som ekisterer på området.

Når du som kvinde skal bruge en kjole i en stor størrelse, bør du altid have kvalitet med i tankerne. Det skal ikke kun se godt ud, det skal være lavet godt, for formgivningen er vigtig da tøjet jo også skal sidde godt på en rigtig krop, og ikke kun på mannequin dukken på produktbilledet. Og selvom det er vigtigt at have en vis kvalitet på tøjet, betyder det ikke at mærkerne skal være kendte, eller tøjet dyrt.

Hvis ikke man har nogen erfaring med at sy, eller med tøjdesign, kan det godt være svært at afgøre om tøjet er af en høj kvalitet. Det vil så være vigtigt at man vælger at købe sine kjoler i store størrelser hos en sælger der har forstand på sit fag.

Hvordan man ser efter om kvaliteten er i orden på kjoler kan afgøre om købet er et man ser tilbage på med smil på læben, eller som noget man helst vil glemme. Og når man køber et nyt stykke tøj, skulle det jo gerne ende med at blive brugt, frem for at ligge gemt væk bagerst i tøjskabet.

Det er også vigtigt at tænke på helheden, for eksempel kan man fremhæve ethvert stykke tøj med tørklæder og smykker, som hjælper med at henlede opmærksomheden væk fra størrelsen, skulle det ønskes. Du kan vise dine ben frem ved at tage en lækker kjole på som går til knæene, og derved lede opmærksomheden hen på benene for eksempel.

Hemmeligheden til at se godt ud, når du køber en kjole i store størrelser, er at få et godt fit. Hvis pasformen sidder lige i skabet, så skal resten nok passe sig ind, så sørg for at tage mål af dig selv med et ærligt målebånd, og kig derefter på producenternes mål for at sikre dig at størrelserne passer. Hellere sige nej til et par kjoler for meget, og så kun få et par enkelte men super gode, frem for at købe en bunke som man kun går i en enkelt gang.

Tøj til store piger

Selvom der måske ikke er en universel og accepteret betegnelse for plus size tøj, er vi i Danmark kommet en lang vej siden 80’ernes posede og draperede tøjstil. I dag skal det være slim eller skinny fit, og det gælder til dels også for tøj til store piger. Hvor man før i tiden designede tøj baseret på en enkelt kropstype, kan man i dag få tøj til piger i deres fulde figur som sidder som det skal. Designere og tøjproducenter har med tiden lært at designe med linjer og kurver som fremhæver de positive elementer, og til en vis grad bortleder opmærksomheden fra de mindre gode.

Tricket med tøj til store piger er altså først og fremmest at understrege de ønskede kurver og former, og til dels at skjule eventuelle problemområder. Det handler ikke om at skjule pigen, det handler om at vise hende fra hendes bedste side.

Mange piger der shopper tøj i de større størrelser benytter bloggere med samme smag som dem selv til inspiration, og det kan hjælpe en del. Men hvis ikke man ved hvad de populære bloggere bruger af rettesnore, lærer man ikke nødvendigvis noget af at kopiere deres indkøb. Vi anbefaler i stedet for at bruge tiden på at finde den røde tråd som går igen i alle dine yndligs tøjkøb, og forbinde den til noget du kan tage med ud i forretningerne, eller online når du shopper.

Når du køber tøj til store piger bør du være omhyggelig med at få de rigtige størrelser fra starten. Der skal ikke være for meget stof og materiale, ej heller for lidt. En dårlig pasform kan betyde at tøjet får pigen til at se større ud end hun er, eller hvis tøjet er for stramt og småt kan det også se forkert ud. For eksempel vil posede bukser tit få en person til at se lavere og tungere ud, end et par stramme jeans, uanset kropstypen.

Det er også vigtigt at huske at det selvfølgelig skal være sjovt at shoppe tøj, og at man først og fremmest skal føle sig komfortabel og tilpas i det tøj man har på. Om det er det ene snit eller det andet betyder ikke så meget, hvis du som person ikke bryder dig om tøjet. Uanset om andre folk så kan lide det eller ej.

Så hemmeligheden til shoppe tøj til store piger, og få det til at se godt ud, er den rigtige pasform. Når tøjet passer ordentligt, føler man sig automatisk bedre tilpas, og skaber bedre selvtillid og humør.

Sørg for at købe plus size tøj i den rigtige størrelse

Alle kvinder er tilbøjelige til at have en forudindtaget størrelse, som alt deres tøj skal være. Og hvadenten det drejer sig om valget mellem en størrelse 10 og 12, eller 16 og 18 så kan disse få tal gøre en stor forskel. Hånden på hjertet så har mange af os nok købt tøj i den størrelse vi ønskede at vi havde, frem for den størrelse vi egentlig var. Det er sjældent at denne slags køb er gode køb, og det er som tommelfinger regel altid bedre at være ærlig over for sig selv, også hvad angår køb af plus size tøj. Og selvom at du måske ved at det lille mærke i nakken siger størrelsen er en 14’er, så kan folk ikke se det. Til gengæld kan alle og enhver se at kjolen du har på er alt for lille, så det har ikke nogen fordel overhovedet.

Hold dig væk fra tøj uden former

Tøj som ikke er designet til kroppen, og bare falder hulter til bulter ser næsten aldrig godt ud på andre end supermodellerne i Paris. Og ikke nok med at tøjet tit er poset og stort i det, så kommer dine attributter aldrig rigtigt til deres ret, når de bliver gemt væk i bølger af materiale og stof.

Sort slanker ikke nødvendigvis

Herhjemme i Danmark har vi en tendens til at syntes at sort tøj, især sortfarvede bukser, kjoler, nederdele og andre beklædningsgenstande til kvinder hjælper med at slanke. Det er lidt synd at opfattelsen er sådan, da det ikke nødvendigvis er hverken den mest slanke eller smigrende farve en kvinde kan gå med. Med nogle stærke farver og flotte linjer kan man sagtens være smart, uden at larme for meget, også på et moderne kontor som fredag aften i byen. Makeup kan være en vigtig del af puslespillet. Hvis du bruger makeup kan du nemlig let og hurtigt skabe balance mellem tøjets farver og din ønskede udstråling med blot en mørk øjenskygge til kontrast til en turkis kjole for eksempel.

 
Brug internettet som inspiration og shop løs

Det gode ved internettet er at der er en række populære forhandlere som sælger plus size tøj til kvinder i alle aldre, så hvis ikke de lokale butikker har noget der frister, kan du med garanti finde noget på nettet. Udover gode tilbud kan du også finde masser af inspiration fra kvinder med samme kropstype som dig selv, og især bloggere indenfor plus size tøj er de seneste år blevet rigtigt populære herhjemme.

6 Regler For At Shoppe Dametøj i Store Størrelser

Her følger seks gode tips til hvordan at du kan købe dametøj i store størrelser der passer både til kroppen og sjælen. For det er vigtigt at tøjet du køber ikke kun sidder godt, men også føles godt. Komfort er altså ligeså vigtigt som looket. Og i tilfælde af at du ikke har en formue at bruge på dametøj, kan disse ideer måske hjælpe dig med at gøre nogle gode kup.

  1. Stop med at bruge poset tøj.

Tøj som sidder løst og blafrer for meget når det ikke er designet til det, ser ikke godt ud på nogen. Det kan ligne man nærmest svømmer i tøjet, og selvom formerne måske ikke bliver fremhævet, så overlader man meget til fantasien, uden egentlig at skjule eller underspille de ønskede områder. Selvfølgelig skal man tage rådet her med måde, men det er en af de letteste ting at undgå når man først er opmærksom på det, og det kan gøre en verden til forskel.

  1. Gå ikke med tøjet, hvis ikke det føles godt.
    Vi lever ikke i et eventyr hvor det er acceptabelt at hugge hælen af foden så du kan passe de flotte sko. Komfort bør aldrig komme langt bagefter look og design, og hvis ikke du føler dig tilpas når du i daglig brug har tøjet på kan det hurtigt blive en lang dag på arbejde. Uanset din størrelse, skal du føle dig tryg og effektiv.
  2. Overvej at benytte shapewear

I modsætning til hvad mange mennesker tror, så hjælper shapewear ikke med at skjule den ekstra delle. I stedet for hjælper shapewear med at nedtone for kurverne og hvis man trækker en kjole eller et par jeans uden på, ja så kan det se meget bedre ud end hvis ikke man havde shapewear på. Husk at det bedste shapewear er elastisk, så det bedst muligt kan tilpasse sig din krop.

  1. Vælg helst tøj med V-halsHvis du har en såkaldt pæreformet krop kan en V-hals gøre underværker for indtrykket. Blikket følger automatisk linjerne omkring ansigtet, og ved at benytte denne form for udskæring smigrer du dig selv bedst muligt.

5. Undgå korte toppe. Mens korte toppe er trendy overalt i landet, er det dog ikke alle kropstyper der tager sig lige godt ud i dem. Kvinder i de større størrelser bør overveje at gå med lidt længere toppe, som kan hjælpe med at dække omkring taljen og maven.

  1. Vælg et par lækre sko med hæle. Hæle ser godt ud på enhver pige, men på plus-size kvinder, kan sko med hæle også hjælpe på højden og dermed proportionerne overordnet set. Ved at tage et par stiletter eller sko med blyantshæle går du aldrig galt i byen, men også de mere firkantede sko kan gå an.